Privat kok eller entusiastisk køkkenmedhjælper
Vil du arbejde med de bedste råvarer og kreere madoplevelser helt fra bunden?
Har du lyst til at arbejde som en del af et lille privat kokke-team for en familie, hvis måltider du tilbereder baseret på deres ønsker? Så grib denne unikke mulighed for et lidt anderledes og spændende job.
Mad fra bunden af de bedste råvarer
Vi søger en person, der har lyst til at være en del af et lille hold, der dagligt står for al mad til familiens hovedmåltider.
Langt den meste mad laves helt fra bunden, så eksempelvis brød, kager, pasta og marmelade kommer fra egen hånd. Familien lever primært af de råvarer der hentes i egen køkkenhave, hvilket derfor sætter rammen for de menuer der arbejdes med.
Mere konkret er dit job at:
Deltage i indkøb af de allerbedste råvarer med fokus på økologi og dyrevelfærd
Deltage i planlægning og udvikling af menuer og nye retter
Forberede mødeafholdelse og mindre arrangementer med borddækning, servering, afrydning m.m.
Tilberede mad til personalemøder og overnattende gæster
Deltage i afvikling af et mindre antal arrangementer årligt
Deltage i enkelte udlandsrejser
Person med ordenssans og stor passion for madlavning
Du er en selvstændig, imødekommende og ærlig person, der brænder for gastronomi af høj kvalitet. Du har en god social forståelse, der gør, at du kan navigere i et privat hjem, og du er omstillingsparat og trives i, at planer ændres med kort varsel. For at lykkes i rollen kræver det at du:
Har en høj grad af ordenssans og stor passion omkring madlavning
Har erfaring med madlavning på et højt niveau – gerne med kendskab til asiatisk mad
Har erfaring og interesse for det vegetariske og veganske køkken
Trives i en hverdag, hvor der er mange rutineprægede opgaver – og hvor man nøje følger opskrifter på de retter familien kender
Har måske en baggrund som diætist
Kan kommunikere på både dansk og engelsk
Du indgår i et team på tre, der refererer til teamlederen, under stor grad af frihed. Dit job består i at servicere en privat familie i Sydjylland. Stillingen er en fuldtidsstilling.
Til hverdag arbejder du normalt indenfor tidsrummet kl. 8-19 og står for al mad til familiens hovedmåltider. Det indebærer fortrinsvist frokost og aftensmad. Der vil også være weekendarbejde, men arbejdstiderne kan variere afhængigt af familiens aktiviteter.
Udvikl dig fagligt
Vi gør rigtig meget for at udvikle vores medarbejdere og derfor er kurser og efteruddannelse en naturlig del af hverdagen. Kort sagt glæder vi os til at byde dig velkommen i et stærkt køkkenteam på en moderne og god arbejdsplads.
Kontakt og ansøgning
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, kan du kontakte teamleder Tina Gier Klint på tgk@klelund.dk.
Du søger stillingen via linket nedenfor. Husk af vedhæfte en motiveret ansøgning og et opdateret CV, samt eventuelle referencer. Vi tager kandidater i proces løbende og jobopslaget lukkes, når den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Klelund
Klelund er beliggende ved Hovborg ca. 25 km syd for Billund og er den samlede betegnelse for ejendommen Klelund inkl. Klelund Dyrehave. Ejendommen er i alt på 3.500 ha. I 2010 blev der etableret en ca. 1.400 ha stor dyrehave med det klare mål at fremme biodiversiteten.
- Lokationer
- Hovborg